Det tog “en krig” at nå frem til det helt rigtige udtryk

Rikke ErbsDet er “Den Tapre Landsoldat” i Fredericia, der har inspireret mig til en serie unikke og hårdføre reoler og borde i jern.

Det hele starter med en treårskrig, som også hedder den 1. Slesvigske Krig. Den foregår i årene 1848-1850. Det er en spændende historie, som blandt andet betyder, at Fredericia rejser verdens første monument for de ukendte soldater.

Du kan næsten mærke sejren i mine reoler og borde. De er designet med tanke på jernvilje og råstyrke. Og med en lille smule af det krudt, der får det feminine frem i det maskuline.

Mine reoler og borde er håndlavet af lokale håndværkere og designet til dig, der ønsker et råt look i en spændende kombination med det, du allerede har. Og du kan kombinere reoler og borde i forskellige størrelser med forskellige reolplader og bordplader.

Du kan matche et mix og skabe en personlig stil, der passer til det, du allerede har indrettet dig med.

Det vigtige for mig er, at du er glad og føler at have “vundet krigen”, hver gang du ser dit møbel fra Erbs Design.

Rikke Erbs
Designer